BAGGRUNDEN FOR 5C
⇒ Tumorer i centralnervesystemet (CNS) udgør ca. 25% af alle kræftformer i barndommen. Disse sygdomme er forbundet med høj risiko for permanente fysiske og mentale handikap samt betydelig risiko for behandlingssvigt og død.
⇒ Sammenlignet med andre kræftformer er diagnosen ofte forsinket, og biologisk klassifikation af hjernetumorer er vanskelig. Sammenlignet med blodkræft og mange solide svulster er behandlingen af hjernetumorer mere kompleks, idet beskyttelsen af den normale (og hos børn ikke fuldt udviklede) hjerne sætter begrænsninger for hvilken behandling, der kan gennemføres.
⇒ På trods af at CNS-tumorer som helhed er hyppige, er alle undertyper sjældne, hvilket nødvendiggør nationalt og internationalt samarbejde for at udrede og behandle patienter optimalt. Overlevelsen for børn med CNS-tumorer er forbedret over de seneste årtier, men den ligger fortsat under gennemsnittet for kræftsygdomme i barndommen. Dertil kommer, at CNS-tumorpatienterne oftest er belastet af alvorlige bivirkninger – ikke mindst på grund af CNS-bestråling, der markant reducerer deres livskvalitet og indlæringsevne, hvilket påvirker hele familien.